Evolution-CNC

Evolution-CNC er et unik bud fra HOLZ-HERs på en komplet løsning til CNC-bearbejdning i et meget kompakt format. Kort sagt er det den nyeste og bedste teknologi i en innovativ udformning som gør at du samtidig med at opnå det bedste resultat sparer dyre kvadratmeter.

Kapaciteten af Evolution-CNC er nærmest ubegrænset, og afhængigt af dit behov har vi den version der passer til netop til dit værksted.

Med HOLZ-HER’s Evolution kan du bearbejde plademøbler herunder formatere emner på alle 4 kanter samt lave den fulde bearbejdning i én rask arbejdsgang. Evolution-CNC’ere kan principielt bearbejde alt fra planker, massivtræ, rammestykker og alle typer pladematerialer og ved anvendelse af et bredt udvalg af sugekopper tilpasser disse sig og positioneres efter emnet. Herefter foretages bearbejdningen mod fast anlæg, hvilket sikrer en ekstra høj præcision. Den avancerede teknologi har en bred anvendelsesmulighed, som gør at maskinen vil blive en værdifuld hjælp i din produktion. Den innovative teknologi i Evolution-CNC gør det muligt at bearbejde selv buede emner,  malede og andre sarte overflader. Derudover kan maskinen formatere på alle 4 sider samt skære, bore og fræse i diverse emner, men kan også udføre graveringer og komplette bearbejdninger af f.eks. korpus og bordplader m.m.

Det vakuumbaserede fastspændingssystem med sugekopper benytter til at fastholde og bevæge emnerne under bearbejdning er fuldautomatisk og yderst materialevenligt. Softwaren sørger pr. automatik for, at sugekoppernes position ikke er i vejen for bearbejdningen. Det er dermed muligt at bearbejde emnet på alle 4 sider på én gang og dermed reducere arbejdstiden med op til 35% og øge præcisionen på store emner. Evolution-CNC kan bearbejde emner med højde på 1200 mm./ 920 mm. og i længden principielt uendeligt men vi kalder den dog for en 3500 mm. maskine da længere emner skal understøttes  ved ind- og udløb.

Få hjælp til valg af Evolution-CNC

Udfyld formularen og bliv kontaktet helt uforpligtende.


    You've just added this product to the cart: